Ulfberhtsværd

I denne artikel skal vi gå i dybden med Ulfberhtsværd og dens indflydelse på vores samfund. Ulfberhtsværd er et emne, der har skabt stor interesse i de senere år, og det har sat gang i intense debatter og refleksioner på forskellige områder. Gennem historien har Ulfberhtsværd været en afgørende faktor i menneskers liv, og har påvirket den måde, de tænker, handler og forholder sig til deres miljø. I denne forstand er det afgørende at forstå vigtigheden af ​​Ulfberhtsværd i dag, såvel som de implikationer, det har på vores daglige liv. Gennem denne artikel sigter vi på at belyse dette emne og analysere dets forskellige facetter, for at bidrage til en bedre forståelse og tilgang til Ulfberhtsværd i den aktuelle kontekst.

Inskriptionen «+VLFBERHT +» på et sværd ved Germanisches Nationalmuseum. Dette sværd tilhører "Gruppe B" som defineret af Alan Williams.

Ulfberhtsværd er en gruppe germanske sværd fra 800- til 1000-tallet, med en indlagt inskription med +VLFBERHT+ (og variationer). Ordet Ulfberht er et frankisk personnavn, der blev basis for et varemærke af en slags, som blev brugt af adskillige smede i flere århundreder. Der er blevet fundet mellem 100 til 170 Ulfberht-sværd. Det er blev fundet i det meste af Europa, men særligt i Skandinavien.

Sværdene for størstedelens vedkommende et sted mellem vikingesværd og riddersværd. De fleste af klingerne er af type X ifølge Oakeshott-typologien. De blev første gang beskrevet af den norske arkæolog Anders Lorange i 1889.

Referencer

  1. ^ Wegeli (1904), p. 12, fig. 3.; Stralsberg (2008:6) classifies the "correctly" spelled inscriptions into five classes, 1. +VLFBERH+T (46 to 51 examples), 2. +VLFBERHT+ (18 to 23 examples), 3. VLFBERH+T (4 to 6 examples), 4. +VLFBERH┼T+ (1 or 2 examples), 5. +VLFBERH+T (10 examples), with a sixth class of "misspellings" (+VLEBERHIT, +VLFBEHT+, +VLFBERH+, +VLFBER├┼┼T, +VLFBERTH, 17 examples) and a seventh class "not definable" (31 or 32 examples). Stalsberg (2008) explains the numerous misspellings in the inscriptions by the "use of illiterate slaves in the smithy".
  2. ^ Alan Williams, A Metallugical Study of Some Viking Swords, Gladius 29 (2009), 124
  3. ^ Wunderwaffen aus dem Kloster; Süddeutsche; 30. juli 2014 (tysk)

Eksterne henvisninger