Vikingehellebard
I denne artikel vil vi udforske emnet Vikingehellebard fra forskellige perspektiver med det formål at give en bredere og mere komplet vision af dets betydning og indvirkning på vores miljø. Vi vil lære om dens historie, dens implikationer i nutidens samfund, såvel som dens mulige fremtidige udvikling. Fra en multidisciplinær tilgang vil vi gribe Vikingehellebard an fra forskellige vinkler, herunder kulturelle, økonomiske, teknologiske og videnskabelige aspekter. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse håber vi at tilbyde læseren et samlet overblik over Vikingehellebard, og invitere dem til at reflektere og deltage i diskussionen om dette fascinerende emne.
Vikingehellebard eller ofte blot hellebard er blevet brugt til at oversatte flere norrøne ord for stagevåben i forbindelse med vikingetidens rustning og våben, og i videnskabelige litteratur om vikingetiden. Ved omtale af vikingetidens våben er "hellebard" ikke det samme som en klassisk hellebard fra 1400-tallet, men mere bogstaveligt en "økse-på-stage", der omhandler et våben mere generelt af glavind-typen.
Vikingehellebarder omfatter atgeir, höggspjót, kesja, krókspjót og skægøkser. Våbnene omtales i de nordiske sagaer, men der er ikke gjort arkæologisk fund, der underbygger deres eksistens eller udformning.
Referencer
- ^ Richard Cleasby; Guðmundr Vigfússon (1874). An Icelandic-English Dictionary (2nd udgave). Oxford: Clarendon Press. Hentet 6. oktober 2014.
- ^ Saga book of the Viking Society for Northern Research, Volume 23. Viking Society. 1990.
