Sorrig og glæde de vandre til hobe

I dagens verden har Sorrig og glæde de vandre til hobe blitt et tema av stor betydning og interesse for et bredt spekter av mennesker. Enten på grunn av sin innvirkning på samfunnet, økonomien, kulturen eller andre aspekter av dagliglivet, spiller Sorrig og glæde de vandre til hobe en grunnleggende rolle i vår virkelighet. I denne artikkelen vil vi grundig utforske de ulike fasettene til Sorrig og glæde de vandre til hobe og dens innflytelse på forskjellige områder. Fra dens utvikling gjennom årene til dens relevans i dag, gjennom forholdet til andre relevante emner, vil vi fordype oss i en detaljert analyse som vil tillate oss å bedre forstå viktigheten av Sorrig og glæde de vandre til hobe i dagens verden. Uavhengig av vår bakgrunn eller spesielle interesser, er Sorrig og glæde de vandre til hobe et tema som angår oss alle og som fortjener vår oppmerksomhet og refleksjon.

Salmen «Sorrig og Glæde» ble skrevet av Thomas Kingo. Forfatterportrettet fra 1670 er her gjengitt på et færøysk frimerke.

«Sorrig og Glæde de vandre til Hobe» eller opprinnelig Hver har sin Skæbne er en salme av den danske biskopen og dikteren Thomas Kingo (1634-1703) som i moderne norsk oversettelse har fått navnet Sorgen og gleden de vandrer til hope. Salmen handler om kontrastene i livet; sorgen og gleden som vandrer sammen, opplevelsen av motgang og medgang, lykke og ulykke gjennom livet. Den er skrevet i 1681 og tonesatt med en visemelodi (sarabande) fra ca 1670. Salmen inngår i Danmarks kulturkanons lyrikkantologi.

Tekst

Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld
er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.

Kroner og scepter i demantspil lege,
leg er dog ikke den kongelig dragt.
Tusinde byrder i kronerne veje,
tusindfold omhu i scepterets magt.
Kongernes bo
er skøn uro,
Himlen alene gør salig og fro.

Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm.
Tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm.
Alle har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.
Alle ting må
enden opnå,
Himmelens salighed ene skal stå.

Dejligste roser har stindeste torne,
skønneste blomster sin tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan forne
for dog at skæbnen så sælsom er skift!
I våde-vand
flyder vort land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.

Angest skal avle en varende glæde,
kvide skal vinde sin tot ud af ten.
Armod skal prydes i rigeste klæde,
svaghed skal rejses på sundeste ben.
Avind skal stå
fængslet i vrå,
Himlen kan ene alt dette formå.

Lad da min lod og min lykke kun falde,
hvordan min Gud og min Herre han vil,
lad ikkun avind udøse sin galde,
lad kun og verden fulddrive sit spil!
Sorrig skal dø,
lystigheds frø
blomstre på Himle-lyksaligheds ø!

Publisert

  • Den Danske Salmebog nr. 46
  • Norsk salmebok (NoS) nr. 463
  • Norsk salmebok 2013 (N13) nr. 466

Referanser

  1. ^ Kristeligt Dagblad, »Sorrig og glæde de vandre til hobe« (andakt)
  2. ^ Den Danske Salmebog
  3. ^ «Lyrikantologi / ‘Hver har sin Skæbne’ af Thomas Kingo» (PDF) (dansk). Kulturministeriet. s. 132. Arkivert fra originalen (PDF) 23. oktober 2013. Besøkt 8. mars 2020. 

Eksterne lenker