Gustaf Munch-Petersen

I denne artikel vil vi se nærmere på den indflydelse Gustaf Munch-Petersen har haft på vores samfund. Fra dets fremkomst til nutiden har Gustaf Munch-Petersen spillet en afgørende rolle på forskellige områder af vores daglige liv. Gennem årene har Gustaf Munch-Petersen spillet en grundlæggende rolle i den måde, vi kommunikerer, arbejder og interagerer med vores miljø på. Denne artikel søger at give et dybt og indsigtsfuldt syn på vigtigheden af ​​Gustaf Munch-Petersen, såvel som dets indflydelse på den moderne verden. Gennem en udtømmende analyse vil vi udforske de mange facetter af Gustaf Munch-Petersen og dens indvirkning på forskellige samfundssfærer, hvilket giver læseren et bredt og berigende perspektiv på dette emne.

Gustaf Munch-Petersen
Dansk litteratur
20. århundrede
Aften ved Floden, maleri af Gustaf Munch-Petersen (1934-35)
Personlig information
Født 18. februar 1912 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 2. april 1938 (26 år) Rediger på Wikidata
Slaget ved Ebro, Spanien Rediger på Wikidata
Dødsårsag Faldet i kamp Rediger på Wikidata
Far Jon Munch-Petersen Rediger på Wikidata
Mor Valfrid Palmgren Rediger på Wikidata
Ægtefælle Lisbeth Munch-Petersen (1936-1938) Rediger på Wikidata
Barn Ursula Munch-Petersen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler, forfatter, digter Rediger på Wikidata
Genre digte
Litterær bevægelse surrealisme
Har påvirket Michael Strunge
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustaf Munch-Petersen (18. februar 19122. april 1938) var dansk forfatter og maler. Han skrev surrealistiske prosadigte, der var banebrydende i lyrikken, og som har påvirket flere forfattere. Hans digt det underste land fra digtsamlingen af samme navn er medtaget i Kulturkanonen.

Biografi

Gustaf Munch-Petersen voksede op i et velstillet og liberalt hjem som søn af Valfrid Palmgren, svenskfødt lektor i svensk ved Københavns Universitet, og Jon Julius Munch-Petersen, professor i ingeniørvidenskab ved Polyteknisk Læreanstalt. Han blev student i 1930 og påbegyndte flere akademiske uddannelser, der dog ikke kunne fastholde hans interesse.

I stedet koncentrerede han sig med støtte af forældrene om kunst og digtning, og han debuterede med bogen det nøgne menneske i 1932. Han fik ligeledes udstillet malerier på flere udstillinger. I 1935 flyttede han til Bornholm, hvor han i 1936 blev gift med keramikeren Lisbeth Hjorth. I 1937 meldte han sig frivilligt på Folkefrontens side i Den spanske borgerkrig, hvor han faldt i kamp året efter.

I sine breve fra Spanien fremstiller Gustaf Munch-Petersen kampen som en videreførelse af sit kunstneriske arbejde.

Gustaf Munch-Petersen efterlod sig ved sin død børnene Mette (født 1936) og Ursula (født 1937) samt sin kone, Lisbeth Munch-Petersen (1908-1997).

Hans fætter, Arne Munch-Petersen, var en kendt kommunist og folketingsmand der arresteredes og omkom under Stalins udrensninger i Moskva i 1940.

Bibliografi

  • det nøgne menneske (digte, 1932)
  • simon begynder (roman, 1933)
  • det underste land (digte, 1933)
  • mod jerusalem (digte, 1934)
  • nitten digte (digte, 1937)
  • Udvalgte digte (udgivet posthumt, 1938)
  • Udvalgte digte (antologi, 1946)
  • Samlede skrifter (1959)
  • "Til Mine Forældre" (digte, 1932)

Betydning

Omstændighederne ved Gustaf Munch-Petersens død betød bredere interesse for hans digte, og kort efter hans død udkom en antologi, Udvalgte Digte, der blev solgt i større oplag end de bøger, der udkom, mens han levede. Efter afslutningen af anden verdenskrig blev han betragtet som en helt, der faldt under kampen mod den internationale fascisme – en forløber for modstandskæmperne under den danske besættelse.

Hans modernistiske forfatterskab har haft betydning for nyere lyrikere som Michael Strunge.

Henvisninger

  1. ^ Dødsdagen er ikke verificeret: „2. april” i Svend Dahl/Povl Engelstoft: Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900–1950, bd. 2, København 1960, s. 316. „Omkring 2. april” i Dansk biografisk leksikon, bd. 10, København 1982, s. 100. „28. marts” i Virpi Zuck: Dictionary of Scandinavian Literature, Chicago 1990, s. 422.

Eksterne kilder/henvisninger