Hver har sin skæbne

I dagens verden er Hver har sin skæbne blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Fra dets indflydelse på samfundet til dets globale implikationer har Hver har sin skæbne fanget opmærksomheden hos både akademikere, videnskabsmænd, politikere og almindelige borgere. Dens indflydelse dækker forskellige områder, fra økonomi til kultur, herunder teknologi og miljø. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af ​​Hver har sin skæbne for at udforske dens forskellige facetter og forstå dens betydning og virkning i dag.

"Hver har sin skæbne" ("Sorrig og glæde de vandre til hobe") er en dansk salme af Thomas Kingo skrevet i 1681 og udgivet som "Dend XIV. Sang" i samlingen Samlede Skrifter I-VII i 1975.

Kingo beskriver i "Hver har sin skæbne" livet og naturen som modsætninger, der ofte er uundgåelige, og som man må acceptere og afvente saligheden i himlen.

Salmen består af otte strofer på hver syv linjer med rimmønsteret A-B-A-B-C-C-C. En ældre folkemelodi fra omkring 1670 passer til salmen, og Thomas Laub skrev en ny melodi til den i 1916.

"Hver har sin skæbne" indgår i lyrikantologiens 12 digte i Kulturkanonen fra 2006. Mette Winge har skrevet et skuespil om Kingos liv med titlen "Hver har sin skæbne".

Salmen er med i Den Danske Salmebog 2003 som nr. 46.

Referencer

  1. ^ a b c "Sorrig og glæde de vandre til hobe". dendanskesalmebogonline.dk. Hentet 24. september 2017.
  2. ^ Andersen, Lisbeth Smedegaard (11. november 2002). "Sorrig og glæde de vandre til hobe". Kristeligt Dagblad. Hentet 24. september 2017.
  3. ^ "Thomas Kingo: Dend XIV. Sang". kalliope.dk. Hentet 24. september 2017.
  4. ^ Kirkegaard, Peter (26. marts 1999). "Hver har sin skæbne". Information. Hentet 24. september 2017.

Eksterne henvisninger

Sprog og litteraturSpire
Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.