I dag er betydningen af Kundskabens træ (film) ubestridelig i vores daglige liv. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på samfundet eller dets indflydelse på forskellige aspekter af vores liv, har Kundskabens træ (film) fanget opmærksomhed og interesse hos mange mennesker rundt om i verden. I denne artikel vil vi fuldt ud udforske alt, hvad Kundskabens træ (film) repræsenterer, dets udvikling over tid og dets relevans i dag. Gennem en detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige aspekter, der gør Kundskabens træ (film) til et emne af stor betydning og interesse for et bredt publikum. Tag med os på denne rejse gennem historien, betydningen og relevansen af Kundskabens træ (film), og lad os sammen opdage, hvorfor det er et emne, der fortjener vores opmærksomhed.
Kundskabens træ | |
---|---|
Overblik | |
Dansk titel | Kundskabens træ |
Genre | Dramafilm |
Instrueret af | Nils Malmros |
Manuskript af | Nils Malmros |
Medvirkende |
Anders Ørgaard, Erno Müller, Merete Voldstedlund, Karin Flensborg, Svend Schmidt-Nielsen, Jeannette Hede, Lone Elliot, Brian Theibel, Jan Johansen, Rikke Malmros med flere |
Fotografering | Jan Weincke |
Klip | Merete Brusendorff |
Musik af | Per Hillers Danseorkester Saratoga Jazzband |
Produceret af | Per Holst |
Udgivelsesdato | 13. november 1981 |
Censur | Tilladt for alle |
Længde | 110 min. |
Oprindelsesland | Danmark |
Sprog | Dansk |
Tekniske data | 35 mm Widescreen farve Tone |
Links | |
på IMDb | |
på danskefilm.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Kundskabens træs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Kundskabens træ er en dansk film fra 1981 med manuskript skrevet af Nils Malmros og Frederick Cryer og instruktion af førstnævnte. Filmen er en dramatisering af et udsnit af instruktørens barndom i puberteten og fokuserer på børnenes indbyrdes forhold under deres udvikling.
Filmen følger en skoleklasse fra 2. til 4. mellem på Århus Katedralskole i årene 1958-1960. Hovedpersonerne får gennem pubertetens første år erfaringer med interesse for det modsatte køn, usikkerhed, kærlighed såvel som skyld, bl.a. i kraft af den spirende seksuelle bevidsthed og klassens mobning af først Mona (Hanne Sørensen) og senere Elin (Eva Gram Schjoldager). Elin er den mest modne pige i klassen og gør de øvrige piger jaloux og drengene usikre. Hun fryses efterhånden ude af fællesskabet og får ingen støtte fra de følelsesløse forældre. Den mest markante dreng i klassen, Niels-Ole (Jan Johansen), interesserer sig ikke for klassens piger, men udviser stor interesse for den yngre, kønne Maj-Britt (Lone Elliot).
Skuespiller | Rolle |
---|---|
Eva Gram Schjoldager | Elin |
Jan Johansen | Niels-Ole |
Line Arlien-Søborg | Anne-Mette |
Marian Wendelbo | Elisabeth |
Gitte Iben Andersen | Lene |
Brian Theibel | Willy Bonde |
Erno Müller | Skolelærer |
Merete Volstedlund | Anne-Mettes mor |
Karin Flensborg | Elins mor |
Knud Andreasen | Elins far |
Lone Elliot | Maj-Britt |
Astrid Holm Nielsen | Ina |
Bo von der Lippe | Jørn |
Morten Nautrup | Flemming |
Martin Lysholm Jepsen | Helge |
Anders Ørgaard | Gert |
Dan Rørmand Brøgger | Torkild |
Lars Spang Kjeldsen | Søren Roland |
Nikolaj Flensborg | Kaj |
Hanne Sørensen | Mona |
Anne-Mette Brinch Andersen | Gås |
Anne-Mette Kjøller Warlo | Joan |
Malene Darre | Loppe |
Lars Hjort Frederiksen | Carsten |
Karen Møller | Mrs. Andreasen |
Jørgen Nygaard | Pastor |
Arne Ringgaard | Danselærer |
Thorkild Tromholt | Pianist |
Rikke Malmros | Gymlærer |
Uffe Bak | Gymlærer |
Norma Nissen | Fru Scheel |
Svend Schmidt-Nielsen | Park Ranger |
Per Cortes | Musikklærer |
Birgit Rafman | |
Margit Due | Bagerekspeditrice |
Christian Svendsen | |
Jeanette Hede | |
Jørg Bjerre Andersen |
Historien er baseret på Malmros' barndomserindringer og følger op på hans to forrige film, Lars Ole, 5c (1973) og Drenge (1977), idet børnene i filmene bliver ældre i løbet af filmene. Filmen blev indspillet over to år og skildrer dermed børnenes forandring fysisk såvel som psykisk. Den foregår i stor udstrækning på autentiske steder, blandt andet på Aarhus Katedralskole. I virkeligheden ville Nils Malmros gerne have ladet filmen forløbe over fire år, men dette blev for dyrt. Titlen hentyder til den kristne syndefaldsmyte.
Malmros lavede næsten tredive år senere endnu en film baseret på sin ungdom, Kærestesorger (2009).
Filmen blev ved premieren fint modtaget. Overskrifterne på anmeldelserne i Kristeligt Dagblad lød: "Dansk film i international klasse", i Ekstra Bladet "Jyllands Truffaut triumferer for tredje gang" og i Jyllands-Posten "Bevægende dansk film". Klaus Rifbjerg skrev blandt andet i Levende Billeder om den: "...og når man så har fået slået ørerne ud og spærret øjnene op, begynder Malmros at økse sig ind på følelserne, skånselsløst og frydefuldt." Filmen blev også en publikumssucces, idet den blev set af omkring en million mennesker.
Kundskabens træ regnes som en af Danmarks betydeligste spillefilm og er med i Danmarks kulturkanon. Filmens fotograf, Jan Weincke, blev i 1983 tildelt en Æres-Bodil for sit arbejde med denne film samt og Zappa. Filmens instruktør, Nils Malmros, blev året før tildelt publikumsprisen ved Nordiske filmdage i Lübeck.